Henrik Ibsens skrifter

Idet jeg forbindtligst takker for det tilsendte ​regnskab for det forløbne år tillader jeg mig at anmode Dem om godhedsfuldt at ville sende mig en veksel eller anvisning for et beløb svarende til 2000 kroner.

Hvis De, som jeg formoder, skulde kende ​ Jonas Lies adresse i Paris, turde jeg måske ved samme lejlighed bede mig denne opgivet da ​jeg gerne vilde skrive ham til.

​Den modtagne interessante juleliteratur har jeg nu næsten ganske gennemlæst. ​Lies

Faksimile

nye fortælling er en særdeles tiltalende bog, som jeg håber han vil få megen glæde af. Ligeledes synes jeg overordentlig godt om Henrik Pontoppidans ​«Landsbybilleder». Af denne forfatter har jeg hidtil intet læst; men jeg er ikke i tvil om at han har en smuk literær fremtid ivente. Jeg forudsætter at han endnu er en ung mand.

​ Holger Drachmann har vist mig den opmærksomhed at sende mig sine «Skyggebilleder». Det lader til at kritiken er omtrent enig i at sætte ​den sidste fortælling i bogen højest. Denne mening kan jeg for mit vedkommende ikke tiltræde. Jeg tror ikke at den interesse, denne fortælling har vakt, vil holde sig i længden. Verdensudviklingen går nu en gang ikke i retning af national afsondring og indespærring; tvert imod. Det første af skyggebillederne tiltaler mig, som sagt, langt mere.

​ Lindberg og hans selskab

Faksimile

spillede 2. Januar «Gengangere» for 50. gang i Sverig. ​I Danmark og Norge har han spillet stykket 21 gange, altså i alt 71 gange i lidt over 4 måneder.

Hernede fra er intet nyt at fortælle. Vinteren er vidunderlig smuk iår; næsten aldrig en sky på himmelen og køligheden ikke stærkere end at den kun virker behageligt.

I håb om at også De og Deres tilbringer en behagelig vintertid hjemme; og med vore bedste hilsener, tegner jeg mig